Skip to content

Svar

Vi er glade for de mange spørgsmål og kommentarer, som kan sendes ind via kommentarfunktionen på Spørg siden.

Tidligere spørgsmål og svar er opsamlet her og i nogle tilfælde under kategorien svar, så kommentartråden er til at holde styr på. Der er ikke redigeret i spørgsmål og svar, bortset fra tilfældige rettelser af stavefejl.

Hvad er forbindelsen til “de kernesunde”?

Leif Varmark / maj 17 2010:

I skriver i bogens forord, at I blev inspireret til at skrive bogen af sundhedsmyndighedernes voldsomme reaktion på Kernesund-bøgerne.

Hvad er egentlig jeres forbindelse til Kernesund-forfatterne Ninka og Morten Mauritson og evt. til deres backinggruppe Thorbjörg Hafsteinsdóttir og Oscar Umahro Cadogan fra Sundhedsrevolutionen?

Svar fra Troels V. Østergaard:

Det kan siges helt kort: Vi har ikke nogen forbindelse til de kernesunde overhovedet, og vi er uenige i de fleste af deres råd. Læs vore bog: “Hvad er det, du spiser?” og du vil se, at for os starter en sund kost med jorden: Kun en sund jord kan lave sunde planter og kun sunde planter kan lave sunde dyr og mennesker. Derfor skal maden være lavet af friske, økologiske råvarer, der er så lidt forarbejdede som muligt.

Kan man fryse Jersymælk?

Else Marie Halkjær / jun 1 2010:

Hej! Det er nu ikke så meget en kommentar, mere et spørgsmål. Jeg har læst jeres bog “Hvad er det du drikker?”og bogen “Dit liv i dine hænder” af Jane Plant. Jeg hverken drikker eller spiser mælkeprodukter, men min mand kan ikke undvære mælken til sine havregryn om morgenen….

Nu kan jeg se, at jerseyrmælk er knap så slem, som anden mælk. Vores lokale Kvickly vil godt hjemskaffe jerseymælk fra Thise Mejeri, men så skal vi ta’ 12 liter pr. gang, og så meget mælk drikker han altså heller ikke… Har I erfaring med nedfrysning af mælk?, det er den mulighed som foreligger, hvis vi skal ta’ så stor en portion pr. gang.

Svar fra Troels V. Østergaard:

Vi tror ikke, at et lavt forbrug af mælk og mælkeprodukter som f.eks. mælk på havregryn er farligt, når man ikke lige har mælkeallergi. På den anden side er det let at spise havregryn uden mælk, når man lige har opdaget, at de smager godt uden at være udblødte. Prøv f.eks. med skiver af banan og appelsinbåde skåret i stykker. Det smager dejligt. Vindruer (økologiske) er også gode, og en moden, saftig pære også, når det bliver sæson.

Vi har af gode grunde ingen erfaringer med at fryse mælk.

Uvidenskabelig?

Søren Lillesøe / jul 5 2010:

Jeg mener, at hele debatten om bogen er gennemsyret af fejlfortolkninger og den holdning til mælk, som mestedelen af Danmark har haft gennem århundreder – nemlig at det er sundt, fordi det kommer fra naturen. Sukker kommer også fra naturen (danske sukkerroer), så det må også være sundt. Hvorfor anbefaler vores myndigheder ikke, at vi skal drikke sodavand med sukker, gerne ½ liter hver dag?

Hvis en Mars-bo skulle på sommerferie her på Jorden, ville han nok blive lidt forundret over, at vores myndigheder kan anbefale noget, som så mange mennesker slet ikke får gavn af, da de snarere får skadet knoglerne eller opbygger for stærk vækst, så kræften kommer helt af sig selv.

Desuden er en bog en bog og IKKE en rapport – og mange videnskabelige rapporter er i øvrigt købt og betalt af en industri, der ikke har interesse i uafhængig forskning, der påviser, at deres produkter er farlige.

Folk, der vil have mere af samme skuffe, kan anbefales at besøge mit site http://www.olmaven.dk , hvor der ligger flere blogs om selvsamme emne. Bogen, som sitet egentlig omhandler (‘Ølmaven og hvordan du slipper af med den’), handler om at spise oprindelig kost – heriblandt økologi – og at undgå mælk, hvis man kan have gavn af det (hvilket måske 90 % af klodens mennesker har ifølge en amerikansk læge).

Mvh.
Søren F. Lillesøe
journalist/bac.jour.

Svar fra Troels V. Østergaard:

Du har da ret i, at det er et lidt mærkeligt krav at stille til en bog, at den skal være “videnskabelig”, men uvidenskabelig er det værste skældsord, forskere kender. Det brugte landbohøjskolens folk også, da vi begyndte at skrive om økologisk jordbrug.

Proteinpulver til styrketræning

Thomas Danielsen / jul 6 2010:

Jeg har et spørgsmål omkring proteiner i mælken:

Jeg styrketræner, og tager gerne proteinpulver efter træning.. I forvejen drikker jeg ca. en halv liter mælk om dagen, og supplerer resten op med rismælk..

Mit spørgsmål er til det proteinpulver de fleste styrkeløftere tager: Det er jo i 99% af tilfældene valleprotein, som jo kommer fra køer.. Er dette lige så skadeligt som at drikke mælk?? Min lokale helsam mener det ikke, men jeg er lidt i tvivl.. Så vidt jeg ved er der ikke kasein i valleprotein-pulveret.. Håber I kan hjælpe.

Svar fra Troels V. Østergaard:

Vi har ikke skrevet om det i bogen, men det er vist, at valleprotein øger mængden af insulin i kroppen. Det er uheldigt, fordi det efterhånden mindsker insulinets gavnlige virkninger i kroppen. Man siger, at kroppen udvikler insulinresistens. Og insulinresistens kan bl.a. føre til gammelmandssukkersyge – type 2 diabetes.

Laktose i ost

Jette Frederiksen / jul 25 2010:

Hvordan kan det være at I skriver der ikke er laktose i ost. Mig bekendt er der laktose i ost omend i små mængder men det kan være skadeligt for mennesker med galaktosæmi at spise visse ostetyper netop på grund af laktose der igen spaltes til galaktose og glucose.

Noget andet er. Jeg synes jeres bog er et interessant indspark til debatten om mælk er sundt eller usundt. Intet er sort eller hvidt.

Svar fra Troels V. Østergaard:

Tak for din kommentar. Laktosen findes opløst i vallen og drænes fra sammen med den, når man laver ost (dog ikke myseost der jo en inddampet valle). Men selvfølgelig har du ret i, at der kan være små mængder laktose tilbage i osten, og nok til at genere folk med allergi.

Mælk og sygdomme

André / aug 15 2010:

Ja, jeg er så en af dem som forholder mig noget kritisk til det som i skriver.

Det som springer mig i øjnene – som også andre – er de logiske forbindelse i laver mellem mælk og sygdommene. I får det til at lyde som om der er en overvejende statistisk vidensbyrd til fordel for jeres påstande. Problemet er at den findes ikke.

Kræftens bekæmpelse har gennemgået litteraturen og konkludere at det ikke kan skønnes at mælkeprodukter øger kræftrisikoen – de er uafhængige – og altså ikke i lommen på industrien.

Med hensyn til knogleskørhed menes de vigtigste “syndere” at være ting som sukker, alkohol, kulsyre med mere. Men i når altså frem til at det er mælken fordi vi drikker meget mælk.

Det jeg ikke forstår er at i som vel har taget et enkel eller to kurser i statistik på UNI ikke er istand til at se det spøjse i jeres metode.

Svar fra Troels V. Østergaard:

Tak for din kritiske kommentar. Det er altid rart med lidt modspil. Men så vidt jeg kan se, kan du ikke have læst bogen. Vores metode er netop ikke at hænge det hele op på befolkningsundersøgelser og statistik, men der imod at se på de mekanismer der virker. Vi siger ikke, at mælk giver kræft, men at mælk indeholder stoffer bl.a. voksehormonet IGF-1, der fremmer kræft, og at mælk derfor ikke hører hjemme i en kræftforebyggende kost.

Tilsvarende påstår vi ikke, at mælk giver knogleskørhed. Vi forklarer, hvorfor en kost rig på proteiner og fattig på grønsager – som den typiske danske kost – øger risikoen for knogleskørhed, og hvorfor det ikke hjælper med meget kalcium. Se i øvrigt mere her.

Når vi ikke tror så meget på sammenlignende befolkningsundersøgelser – heller ikke dem Kræftens Bekæmpelse har set på – hænger det sammen med, at de er så vanskelige at lave på en meningsfyldt måde. Hvis alle får en kost rig på mælkeprodukter, både direkte i form af det de spiser og drikker, indirekte i form af f.eks. mælkeprotein i diverse færdigretter og er påvirkede af mælkens hormoner allerede fra moders liv, spiller lidt mælk fra eller til ikke den store rolle, og undersøgelserne kan lige så godt gå til den ene side som til den anden.

Kræftforebyggelse

Berit Jacobsen / aug 31 2010:

Jeg har lige bestilt jeres bog om mælk og glæder mig til at læse den, med henblik på kræftforebyggelse. Jeg har et par konkrete spørgsmål, som I måske kan hjælpe med allerede nu (medmindre det står i bogen):
1) Er der kasein i økologisk gede- og fåremælk? Hvordan med væksthormoner?
2) Hvordan opfører kaseinet sig, når det bliver opvarmet – mindskes skadevirkningen f.eks.?
3) Jeg går ud fra at kaseinets virkning er den samme i ost som som i flydende mælkeprodukter – er det korrekt?
4) Så vidt jeg kan se, er der ikke kasein i det valle-protein-pulver jeg har stående – kan I bekræfte, at det almindeligvis ikke indgår i sådanne produkter?

Svar fra Troels V. Østergaard:

Tak for dine spørgsmål. Her kommer lidt svar:
1) Ja, der er kasein i al mælk, men fåre og gedemælks kasein er A2 og derfor ikke så så farlig på det punkt. Men indtil andet er bevist må man regne med, at også kaseinet fra fåre- og gedemælk øger mængden af voksehormonet i kroppen med de uheldige følger det kan have. Da der ikke er avlet så kraftigt for at øge mælkeydelsen hos får og geder, må man regne med, at indholdet af væksthormoner er lavere end i moderne komælk.
2) Det har jeg ingen informationer om.
3) Ja, kasein er kasein. Den er bare mere koncentreret i ost, der jo stort set ikke består af andet.
4) Ja, vallen er jo det, der bliver tilbage, når man laver ost af mælken. (At der godt kan være små mængder kasein tilbage er en anden ting). Men valle øger mængden af insulin i kroppen og det er heller ikke godt, fordi det giver insulinresistens og risiko for diabetes 2.
Så vores konklusion, at mælk og mælkeprodukter ikke indgår i en kræftforebyggende kost, holder stadig.

Kalkbehov

Kasper Hansen / sep 9 2010:

Hej, vi har med stor interesse læst jeres bog “Hvad er det du drikker”. Vi drikker ikke selv mælk da vi er veganere. Jeg faldt lige over disse ord; “Hvis man drikker en halv liter mælk, spiser lidt ost og i øvrigt spiser varieret, er der stor sandsynlighed for, at man får dækket sit kalkbehov, siger han.”. Citatet kommer fra denne artikel; http://ekstrabladet.dk/kup/sundhed/article1401255.ece, og blev altså sagt af hjerteforeningens formand, overlæge på kardiologisk klinik på Rigshospitalet, dr. med. Peter Clemmensen.

Sådanne udtalelser er med til at forvirre, både os men sikkert også en masse andre mennesker.

Han anbefaler jo at drikke mælk pga. kalken, og så vidt jeg husker fra jeres bog siger i det stik modsatte… ?

Svar fra Troels V. Østergaard:

Tak for din kommentar. Det undrer også mig meget, at en så veluddannet og højt placeret person ikke er mere nuanceret, når det gælder mælk og kalk. Jeg tror, der er tre ting på spil: uvidenhed, vanetænkning og renommé.
Selvfølgelig har alle læger lært om kalkstofskiftet, men som vores læge i teamet forklarer, så er man på det tidspunkt i studiet så optaget af at få alle brikkerne til at falde på plads, at der slet ikke er overskud til at se de lidt større sammenhænge. Så selvom man har lært, hvordan optagelsen af kalcium styres, og at niveauet af kalcium i blodet ikke må blive for højt, så kobler man ikke det til, at meget kalcium i tarmene mindsker optagelsen til blodet – og slet ikke til at så er meget mælk overflødig.
Når man nu, fra før man kom i skole, har hørt, at det er nødvendigt med mælk for at få kalk til sine knogler og tænder, så er det blevet en så indlysende sandhed, at der ikke kan sættes spørgsmålstegn ved den.
Og skulle man som forsker eller for den sags skyld underviser lufte så kætteriske tanker som, at mælk og mælkeprodukter ikke er så nødvendige for knoglerne og måske ligefrem kan være skadelig, kan man være sikker på at have ødelagt sit gode navn og rygte.