Skip to content

Spørg

Stil spørgsmål i kommentarerne herunder – vi besvarer dem her så hurtigt vi nu kan.

Ane Bodil Søgaard,
biolog, lic. scient.

Karen Østergaard,
overlæge, cand med.

Troels V. Østergaard,
fagforfatter, mag. scient.

Tidligere svar og roser er samlet op og fordelt på de respektive sider og under kategorien svar. Vi håber det hjælper til at forbedre overblikket.

45 kommentarer

skriv en kommentar
  1. troels / jul 24 2014

    Kære Tove
    Desværre er mælk jo mælk, også selvom den er syrnet, så på den led er de syrnede produkter ikke bedre end andre mælkeprodukter. Og selvom økologi er godt, så ændrer det ikke ved, at også en økologisk kalv har brug for de væksthormoner, det ikke er så smart at få, når man er menneske.
    TVØ.

  2. Tove / jul 23 2014

    Hvad er jeres holdning til syrnede produkter ? F.eks. skyr og tykmælk fra Naturmælk.

  3. jessie agerskov hansen / dec 23 2013

    hej
    jeg vil høre om mælkefedt i sig selv er usundt. Jeg tænker i den kontekst om klaret smør eller Ghee som efter sigende ikke skulle indeholde kassein eller laktose er OK at spise i forhold til sundheden?

  4. troels / aug 3 2013

    Hej James

    Tak for dit spørgsmål. Jeg går ud fra, at du kan læse dansk – eller kender en der kan. A1/A2 er ikke en problemstilling de danske mejerier anderkender, så jeg tvivler på, at vi nogensinde kommer til at se A2-mælk solgt i Danmark. Det nærmeste, man kan komme er Jersey-mælk, der kan fås fra Thise Mejeri. Men du har ret i, at man ikke kan vide, i hvor høj grad mælken er A2.
    Det er faktisk muligt at få upasteuriseret mælk forskellige steder bl.a. på et marked på Frederiksberg om lørdagen og i Roskilde også om lørdagen, hvor Smidstrupgård sælger forskellige mejeriprodukter lavet af upasteuriseret mælk. Også Thise Mejeri laver en råmælksost.
    TVØ.

  5. James / aug 1 2013

    Hello,

    I switched all dairy at home to Jersey cow milk based products, and only eat French raw milk based cheeses (the French only use A2 milk for cheeses, better taste and consistency). But the problem is that Jersey cows are not all exclusively A2.

    How can I insure that I only get A2 milk based products in Denmark ? I am not consuming that much dairy but I do appreciate some once in a while.
    Furthermore, the mandatory pasteurization of all Danish milk seems quite idiotic. Any progress on that front as well ? When can we finally buy raw milk in Denmark from the local Irma or whatever supermarket ? One has to know a dairy farmer that is willing to sell directly. I do not know such.

    Thanks for any comments you may have.

    J.

  6. troels / jul 11 2013

    Hej Gunhilde
    Jerseymælk er fortrinsvis A-2 mælk og det samme gælder mælk fra ged og får. De mælketyper danner altså ikke mælkemorfin, og derfor er de lidt bedre end almindelig komælk. Jerseykøernes mælkeydelse er ikke så høj, som de sortbrogedes, og man kunne derfor tænke, at der også vil være mindre af væksthormonet IGF-1 i mælken. Men i alle tre typer mælk er der kasein, der øger dannelsen af IGF-1 i kroppen, og det er ikke så godt. Men hvis du ellers har et lavt mælkeforbrug, så nyd din fåre- og gedeost med god samvittighed.
    TVØ.

  7. Gunilde / jul 8 2013

    Hej!
    Jeg kan forstå at der er forskel på alm. komælk og jerseymælk samt gede- og fåremælk. Er det så helt uskadeligt at drikke og spise af de sidstnævnte, eller bare mindre skadeligt?
    Gede- og fåreost synes jeg er noget så lækkert, så det ville jo være skønt hvis det ikke var skadeligt :)
    Med venlig hilsen
    Gunilde.

  8. troels / dec 15 2012

    Kære Christian P
    Jo, der er mange år siden, at mælk og mælkeprodukter forsvandt ud af vores husholdning, men det skyldtes min mælkeallergi. Det var først med researchen til mælkebogen, at det for alvor gik op for os, hvor klog en beslutning, det var.
    Vi spiser havregryn sammen med frugt – frisk så længe vi har det, ellers frossen frugt. Man skal lige vænne sig til, at havregrynene ikke behøver at være slaskede, som når man hælder mælk på dem, men faktisk smager bedst uden for meget væske. Prøv til en start med appelsin skåret i småstykker eller økologiske druer eller saftige pærer i stykker. Al frugt kan sådan set bruges, så man må prøve sig frem, og i de fleste tilfælde kan man klare sig uden sukker også, men det er selvfølgelig en smagssag.
    TVØ.

  9. Christian P / dec 11 2012

    Kære alle tre forfattere

    Jeg var til foredraget på naturmælk og har selv også læst noget af jeres bog “Hvad er det du drikker?”. Når jeg læser jeres bog, og ser alle disse argumenter mod mælk så dukker spørgsmålet op: Drikker i mælk efter alle jeres erfaringer med mælk? eller har i sat mælk på hylden?
    Overvejer nemlig selv at droppe mælk i min hverdag, men ved ikke helt hvordan jeg skal erstatte mælken i mine havregryn?

    Mvh.
    Christian P

  10. troels / nov 8 2012

    Hej Kathrine

    Tak for dit indlæg. Vi har ikke set noget specifikt om modermælkserstatning og lymfekræft. Men selvfølgelig, jo mere mælk moderen drikker/spiser, jo mere tager fosterets immunsystem skade, og jo mere komælk og jo flere mælkeprodukter man får, des større risiko er der for, at forstadier til kræft kan udvikle sig til kræft.
    Mælken kan godt have været lidt mindre farlig for 40 år siden, men ikke meget. Og med hensyn til alternativer til almindelig modermælkserstatning kan man både købe og selv lave forskellige former for “mælk” lavet på bl.a. mandler.
    TVØ.

  11. tanja / nov 6 2012

    Hejsa,

    Jeg har læst jeres artikel om modermælkserstatning og blodkræft, og den er meget interessant.

    Hvad gør man, hvis man har født og ikke kan amme – man har ikke noget mælk, hvad gør man så?

    For ca. 40 år siden da jeg blev født, fik jeg modermælk i ca. 6 uger, derefter gik min moder over til modermælkserstatning, da hun ikke kunne amme mere, var det lige så “farligt” som det er i dag? Var der de samme stoffer i?

    Jeg er nysgerrig, fordi jeg altid har haft problemer med min mave, og får 3 år siden fik jeg lymfekræft (lægerne siger, at det tager mange år at udvikle den form for lymfekræft), så yderst interessant hvis der er en sammenhæng.

    På forhånd tak

    Hilsen Kathrine

  12. troels / nov 5 2012

    Kære Else Marie Halkjær
    Hvis det kan hjælpe dig at bruge gedemælk er det sikkert OK i mindre mængder – der er i hvert fald ikke så store problemer med gedemælk som med komælk. Jeg går ud fra, at du kender havrefløde og kokusmælk og andre alternativer til mælk (undgå sojamælk). I øvrigt mener jeg, at taler vi om mindre mængder og en gang i mellem, kan man godt bruge komælk også – især hvis man er opmærksom på ikke at få mælk skjult andre produkter.
    TVØ.

  13. Else Marie Halkjær / nov 3 2012

    Jeg har mere et spørgsmål end en kommentar…..
    Jeg drikker ikke mælk eller spiser mælkeprodukter overhovedet efter at have læst bogen “Dit liv i dine hænder” af Jane Plant.
    Jeg var en overgang mistænkt for at have æggestokkræft, men en undersøgelse kunne heldigvis udelukke dette.
    Men ind i mellem savner jeg at kunne bruge rigtige mælkeprodukter (ex. fløde og ost) i madlavningen.
    Hvordan ser det ud med gedemælk – er der også her en risiko – eller er det kun F1 mælken man skal undgå?

  14. troels / okt 1 2012

    Hej Alexa

    Tak for de pæne ord. Jeg har manuskriptet i en råoversættelse til engelsk, men mangler en til at læse en sproglig korrektur. Og så mangler der enten et forlag, der vil udgive den eller en organisation eller lignende der vil bakke den op, hvis vi udgiver den som e-bog. Så hvis du kender nogen….
    TVØ.

  15. Alexa / sep 29 2012

    Hej
    En modig bog, der tør sige sandheden. Tillykke!
    Mit spørgsmål er: Hvornår kommer bogen på engelsk? Jeg vil gerne anbefale den til min familie, mine venner, veninder…
    mvh
    Alexa

  16. troels / jul 1 2012

    Kære Jette

    Vi er ikke på nogen måde eksperter i ernæring af for tidligt fødte børn. I udgangspunktet mener vi, at spædbørn skal leve af modermælk, dog med den tilføjelse, at moderen skal være forsigtig med komælk, hvis der er problemer, fordi komælkens proteiner går med over i modermælken.
    Hvis der er behov for lidt supplement til modermælken er mandelmælk efter vores mening et godt bud. Man kan lave den selv:
    Der skal bruges 50 g mandler til ½ l vand. Udblød mandlerne 12 til 24 timer i vand. Smut dem og lav dem til pure med en god blender et par minutter. Filtrer gennem et klæde for at fjerne mandelpulpen.
    Der mangler en smule sukker, C-vitamin og omega-3 fedtsyre. Man kan søde med lidt druesaft eller bruge en kompleks sukker som melasse eller malt. Tredive dråber af rapsolie til 1½ dl giver omega-3 fedtsyrer. Lav ikke mere, end der kan bruges på et døgn.
    Hvis modermælkserstatningen skal udgøre en større del af børnenes ernæring, føler vi os ikke kompetente til at rådgive. Vi mener ikke, gede- eller fåremælk er væsentlig bedre end komælk. Begge typer indeholder kasein og valleproteiner ligesom komælk. Kaseinen svarer helt til komælkens, mens der er lidt forskel på valleproteinerne i de tre mælketyper.

  17. Jette kragh / jun 30 2012

    Kære Karen, Bodil & Troels
    jeg har et spørgsmål til jer vedr. modermælkserstatning til nyfødte babyer. Jeg er “farmor” til to små enæggede tvillinge drenge,som blev født 3 måneder før termin, og som nu er 2,5 måned. Drengene er begyndt at få meget ondt i maven og har svært ved at få afføring når de får modermælkserstatning.Da modermælkserstatning er produceret af komælk tænkte jeg om I kender til erfaringer med gedemælk/gedemælkserstatning eller andet forældrene kan give børnene som de bedre kan fordøje?
    Jeg ser frem til at høre fra jer!
    Bedste hilsner Jette

  18. troels / feb 4 2012

    Kære Niels Kr. Jensen
    Tak for din kommentar. Vi kan hurtigt blive enige om, at den moderne kost ikke er sund. Det har vi skrevet en hel bog om: “Hvad er det, du spiser?”, der er kommet på Hovedland.
    Men man skal ikke være blind for, at at der også indgår mælk i den moderne kost selv de steder, hvor man ikke kan tåle mælk. Danmark har sendt tonsvis af mælkepulver til de fattige, og mange børn har fået modermælkserstatning baseret på komælk, og dermed er grunden blevet lagt til sygdomme senere i livet.
    Og selvfølgelig er fattigdom og underernæring et stort problem også for sundheden. Men vi har ingen ambitioner om, at alle verdens problemer kan løses med vores lille bog. Vores ærinde har været at gøre opmærksom på, at mælk og specielt moderne mælk og i de mængder mælk indgår i moderne vesterlandsk kost med stor sandsynlighed er til fare for folkesundheden.
    TVØ.

  19. Niels Kr. Jensen / feb 3 2012

    Jeg er lidt bange for at I måske overser endnu væsentligere problemer med moderne kost end mælk. F.eks. har DRK nummer 01/2012 et tema om livsstilssygdomme (kræft, diabetes, hjertekar- og lungesygdomme) i lande, der er fattige. Man ser samme vækst i disse sygdomme i Afrika (hvor en del kan tåle mælk) som i Østen (hvor kun et fåtal kan tåle mælk). Der peges på den sammenhæng, som er statistisk velunderbygget: Børn med lav fødselsvægt pga. moderens sult har betydelig overhyppighed for livsstilssygdomme. Det er et problem for landfolk, der flytter fra fattige kår på landet til byerne. “Bykost” udråbes som et problem: For meget kulhydrat, især sukker. Og til dels fedt. Disse kalorier fortrænger grønt og grov uforarbejdet mad. Kosten bliver langt mere ensidig. At livet i byerne også byder på meget mindre motion gør (også kendt fra rige lande) problemet større for de tilflyttede landboere. Hvor vil jeg hen: Er det det største problem, I peger på?

  20. troels / jan 9 2012

    Tak for dit spørgsmål
    Vi har indtil nu afholdt os fra at give meget specifikke råd, fordi vi ikke er ernæringsfysiologer. Men vores franske forlægger vil meget gerne have et praktisk afsnit i mælkebogen, så vi kommer nok til at skrive noget her i løbet af januar-februar.
    Vi har fire kostråd: Spis økologisk, spis så friskt som muligt, spis så uforarbejdet som muligt og spis varieret. Altså ingen færdigmad, men grønsager, brød af fuldkornsmel, helst nymalet osv.
    Der er ingen ernæringsmæssige problemer ved at udelukke mælk og mælkeprodukter – det er rent et spørgsmål om vaner. Brug vand i stedet for mælk. Rismælk eller havremælk/havrefløde (Brugsen/ Irma har det som Oatly) kan også bruges, men udgå sojamælk. Spiser du havregryn eller mysli om morgenen, så prøv med frisk frugt i stedet for mælk. Det smager dejligt. Hummus med ræddike/agurk på er en god erstatning for ost, for bare at give dig en enkelt ide til pålæg.

  21. Pia Strandgaard / jan 3 2012

    Jeg er da blevet meget bekymret nu, jeg har fået forstadiet til bryst kræft, det skal opereres væk 13.1.Jeg har også bøvl med min tyktarm.
    Jeg drikker ikke mælk, men kan godt lide lidt ost.Vil det så sige vi slet ikke må spise noget som helst ost?
    Jeg har lige læst artiklen fra Børsen 2005, med den Amerikanske forsker der siger mejeriprodukter er farlige for os mennesker, pga. køerne er dregtige og der er hormoner i deres mælk, det er dem vi mennesker ikke kan tåle siger han.
    Hvis mejeriprodukter er så farlige, hvorfor mon de så ikke bliver taget af hylderne. Tænker jeg bare.
    Findes der ikke en bog der har opskrifter til en sund kost,der ikke indeholder alt det skadelige, og hvordan man lige skal gøre for at leve efter de gode og sunde principper?
    Hvormeget koster jeres bog Mælk og Sundhed? Den vil jeg gerne købe.

  22. troels / jul 28 2011

    Hej Lasse
    Der er ikke problemer med IGF-1 i valle. Det er en dansk undersøgelse (ved Camilla Hoppe) der konkluderer, at hvor kasein øger IGF-1, så øger valle insulin. Det har næppe noget med laktose at gøre, fordi laktose har et lavt glykæmisk indeks. Faren ved valle er så, at man kan oparbejde insulinresistens, som igen giver gammelmandssukkersyge.
    TVØ.

  23. Lasse / jul 27 2011

    Jvf. tidligere spørgsmål: jeg havde overset svaret til Thomas Danielsen men har set det nu (så den del behøver I ikke gentage).
    Men jeg er stadig nysgerrig efter, hvad det er, der er problematisk i valleprotein udover laktose (og IGF-1, hvis det også findes i det).
    I nævner også, at valleprotein højner insulin-niveau i blodet. Er det pga. laktose (mælkesukker)?

  24. troels / jul 24 2011

    Ja, det er mælkeydelsen og formentlig kalvens størrelse, der afgør, hvor meget IGF-1 der er i mælken. Det har ikke noget med foderet at gøre. Dertil kommer, at kasein (ostestof) i sig selv ser ud til at øge mængden af IGF-1 i kroppen ud over det man får med mælken.
    TVØ

  25. Birthe Steinson / jul 24 2011

    er der lige så meget væksthormon i økologisk mælk som i ikke økologisk mælk?

  26. troels / maj 29 2011

    Ja, det er kalcium, der er problemet, og så er det lige meget, hvilken forbindelse det indgår i. Du skriver, at du spiser mange grønsager. Det er godt, for grønsager giver base, som beskytter knoglerne mod syre. I Frankrig kan man købe kaliumbikarbonat i kapsler. Det virker også som base. Der er flere undersøgelser, der viser, at kaliumbikarbonat mindsker tabet af kalcium hos ældre kvinder og mænd. Vi mener, det er et godt bevis på, at det er syre der giver knogleskørhed, og at al den optagethed af kalk er vildledning.
    Med hensyn til D-vitamin får danskere generelt alt for lidt – og solforskrækkelseskampagnen har gjort det værre. At man ikke anbefaler tilskud af D-vitamin i kampagnen nærmer sig det forbryderiske. D-vitamin forskerne anbefaler langt større doser i tilskud, end man kan få med almindelige vitaminpiller. Er man over 60 er anbefalingen 140 mikrogram D-vitamin om vinteren og det halve om sommeren. Yngre mennesker kan nøjes med det halve. Og så skal man ikke forsømme nogen lejlighed til at få sol på kroppen (uden at blive skoldet naturligvis).
    TVØ.

  27. Else Marie Halkjær / maj 22 2011

    Hej.
    Har lige læst artiklen omhandlende kalktabletter…. Er risikoen den samme hvad enten det drejer sig om calcium carbonat – eller calcium citrat?
    Jeg er helt forskrækket… Spiser ikke mælkeprodukter, men mange grøntsager og meget frugt. Drikker også god stempel-kaffe (har det noget at sige, når det gælder syre?)
    Har indtil nu spist almindelige multivitamintabletter fra VitaViva i Holland (indeholder 500 mg. calcium citrat/ calcium-malat og 500 mg magnesium Mg-aspartat/Mg-ascorbat) pr. dagsdosis. Tager desuden fuld dosis af Solaray Cal-Mag 1:1 Citrat (500 mg tricalciumcitrat/calciumhydroxid) – og 500 mg magnesium (trimagnesiumcitrat/magnesiumoxid). Indeholder desuden 25 mg D3 (cholecalciferol). Supplerer med yderligere 50 mg D3. Er jeg på helt skæv kurs………….?

  28. troels / maj 13 2011

    Kære Else Marie Halkjær
    Vi er ikke stødt på noget i litteraturen, der går specifikt på gede- og fåremælk. De faktorer, der gør at mælk ikke hører hjemme i en kræftforebyggende kost, er især kasein, IGF-1 og østrogen. Der er kasein i både gedemælk og fåremælk, og man må gå ud fra, at den får kroppen til at lave “voksehormon” (IGF-1) ligesom kasein fra komælk. Der er tæt på samme mængde protein i komælk og gedemælk (mere i fåremælk), men tilsyneladende udgør kasein en større andel i gedemælk end i komælk. Så på det punkt er det næppe forskel.
    Formentlig er mængden af voksehormon mindre i gedemælk end i komælk, al den stund gederne ikke er avlet til at give så store mælkemængder som køer. Men på den anden side vokser et gedekid næsten dobbelt så hurtigt som en kalv, og man kunne derfor tro, at der måtte være meget voksehormon i gedemælken.
    Man må gå ud fra, at geder har det på samme måde som køer, nemlig at mængden af østrogen i mælken stiger frem mod det tidspunkt, hvor geden skal “kidde”. Det er derfor alene et spørgsmål om, hvornår man holder op med at malke dyret, hvor meget østrogen, der er i mælken. Det varierer sikkert fra gedeavler til gedeavler.
    Alt i alt vil vi konkludere, at der kan være en fordel ved gedemælk, men at den næppe er stor.
    TVØ.

  29. Else Marie Halkjær / maj 12 2011

    Jeg har et spørgsmål; Når det gælder risiokoen for kræft, er det da risikabelt at drikke gedemælk og/eller produkter udvundet heraf?

    m.v.h. Else Marie Halkjær

  30. Tonny / maj 8 2011

    Tror ikke jeg kan svare på om jeg skulle være afhængig af mælk/morfin, da jeg har drukket denne mængde sådan ca hele mit liv, men ved da at der nogle gange kan gå nogle dage uden mælk uden jeg lægger mærke til noget videre, men nu har jeg heller aldrig set på om der skulle være en sammenhæng mellem “dårlige dage” og dage uden mælk, er jo ikke ligefrem noget man nogensinde før har spekuleret over, som du selv siger, man har fået det ind som sandhed hele livet, så virker det jo nærmest forkasteligt at det ikke er sandt. Har fået bogen hjem nu, tak forden hurtige levering, har dog ikke læst den endnu, pga private årsager (ikke noget med mælk at gøre) men jeg kaster mig over den i den nye uge og glæder mig til noget spændende læsning, havde selv lavet noget research på sund ernæring og kunne godt se at mælk ligesom var en overflødig del, men det er vist kun toppen af isbjerget jeg har skrabet i. Keith Woodford,er også inde på noget med voksehormon, men hans bog er noget dyrere og ikke tilgængelig online (medmindre jeg skal agere pirat og det vil jeg ikke). Så den er jeg ikke ejer af. Ville have spurgt hvad dette IGF-1 gør,men nu har jeg jo bogen så det kommer jeg jo til. God Weekend

    Mvh. Tonny

  31. troels / maj 5 2011

    Hej Tonny
    Har du tænkt over, om du er afhængig af mælk? Der dannes jo det vi har kaldt mælkemorfin, fordi det virker ligesom morfin, når A1-mælk fordøjes. Det er mælkemorfinen Keith Woodfordt kalder den lille djævel. Jeg tror, den er afhængighedsskabende, og vil gerne høre fra folk, der oplever at være afhængige af mælk og får abstinenser, når de ikke kan få deres daglige fix.
    Men jeg må nok skuffe dig. Selvom du kan slippe for mælkemorfinen ved at holde dig til økologisk jerseymælk, så hjælper det ikke på problemerne med voksehormonet IGF-1. Hvis mælkemorfin er en lille djævel, så er voksehormonet en stor, og det slipper du ikke for, selvom mælken er økologisk og fra jerseykøer.
    TVØ.

  32. Tonny / maj 5 2011

    Har bestilt jeres bog og frygter lidt at læse den fordi,
    jeg er en mælke elsker (ik arla dog) med et indtag på op til 2 liter om dagen :O browsede lidt i de sider man kan læse online og nu virker det lidt skræmmende. Kunne man forestille sig at hvis man kun drak økologisk jersey mælk at det så ville hjælpe gevaldigt på min problemstilling? (med tanke på jeres grafer med indhold af A1 vs A2 i mælk fra forskellige racer)

    Jeg nævner lige Keith Woodford (devil in the milk) for det var søgninger efter ham og hans bog på google der ledte mig til jeres bog :) i virker til at være nået til samme konklusion/er.

    Mvh Tonny

    ps. jeg venter lige med at drikke mere mælk indtil jeg har fået bogen hjem ^^

  33. troels / jan 28 2011

    Hej Jonas
    God fornøjelse med læsningen. Jeg håber, du finder bogen interessant.
    TVØ.

  34. Jonas / jan 22 2011

    Hej alle
    Spændende side I har jer her jeg sad lige og surfede lidt omkring sundhed da min søn nu er ved at være i en alder, hvor han skal spise og drikke som os andre og egentligt har jeg ikke skænket det mange tanker førhen, men synes nu min dreng skal have hvad der er bedst for ham.

    Tror jeg vil kigge lidt nærmer på Jeres bog og se om der er noget for mig.

    tak :-)
    mvh
    Jonas

  35. troels / sep 26 2010

    Kære Joan
    Den er svær at finde på New Scientists hjemmeside, men det kan lade sig gøre – i hvert fald hvis man abonnerer på tidsskriftet. Der er et link her: http://www.newscientist.com/article/mg17723770.200-background-radi.
    TVØ.

  36. Joan Bak / sep 14 2010

    Hej!

    I jeres bog henviser I til en artikel i tidsskriftet New Scientist 11. januar 2003, 4. Jeg har prøvet at finde artiklen, men uden held. Jeg kan ikke få nummer 4 og årstallet til at matche. Kan I hjælpe mig videre?

  37. troels / sep 11 2010

    Kære Kasper Hansen
    Tak for din kommentar. Det undrer også mig meget, at en så veluddannet og højt placeret person ikke er mere nuanceret, når det gælder mælk og kalk. Jeg tror, der er tre ting på spil: uvidenhed, vanetænkning og renommé.
    Selvfølgelig har alle læger lært om kalkstofskiftet, men som vores læge i teamet forklarer, så er man på det tidspunkt i studiet så optaget af at få alle brikkerne til at falde på plads, at der slet ikke er overskud til at se de lidt større sammenhænge. Så selvom man har lært, hvordan optagelsen af kalcium styres, og at niveauet af kalcium i blodet ikke må blive for højt, så kobler man ikke det til, at meget kalcium i tarmene mindsker optagelsen til blodet – og slet ikke til at så er meget mælk overflødig.
    Når man nu, fra før man kom i skole, har hørt, at det er nødvendigt med mælk for at få kalk til sine knogler og tænder, så er det blevet en så indlysende sandhed, at der ikke kan sættes spørgsmålstegn ved den.
    Og skulle man som forsker eller for den sags skyld underviser lufte så kætteriske tanker som, at mælk og mælkeprodukter ikke er så nødvendige for knoglerne og måske ligefrem kan være skadelig, kan man være sikker på at have ødelagt sit gode navn og rygte.
    TVØ.

  38. Kasper Hansen / sep 9 2010

    Hej, vi har med stor interesse læst jeres bog “Hvad er det du drikker”. Vi drikker ikke selv mælk da vi er veganere. Jeg faldt lige over disse ord; “Hvis man drikker en halv liter mælk, spiser lidt ost og i øvrigt spiser varieret, er der stor sandsynlighed for, at man får dækket sit kalkbehov, siger han.”. Citatet kommer fra denne artikel; http://ekstrabladet.dk/kup/sundhed/article1401255.ece, og blev altså sagt af hjerteforeningens formand, overlæge på kardiologisk klinik på Rigshospitalet, dr. med. Peter Clemmensen.

    Sådanne udtalelser er med til at forvirre, både os men sikkert også en masse andre mennesker.

    Han anbefaler jo at drikke mælk pga. kalken, og så vidt jeg husker fra jeres bog siger i det stik modsatte… ?

    Venlig hilsen,

    Kasper Hansen

  39. Jane Venø / sep 3 2010

    Jeg har tidligere stillet et spørgsmål uden at jeg har fået svar. Så det forventer jeg at få nu.
    På side 69 skriver i at børn kan få kræft i skjoldbruskkirtlen ved tandrøntgen en undersøgelse lavet af WHO, udgivet New Scientist 11 januar 2003,4

    Dette materiale er ikke at finde på biblioteket eller på nettet. Jeg vil gerne have dette kildemateriale så jeg ikke er i tvivl om jeres troværdighed.

    Generelt er jeg enig med jer at mælk ikke er sundt for mennesker, men jeg mangler at oplysningerne er korrekte og at kildematerialet findes og er tilgængeligt.

    Som behandler er det vigtigt at det jeg siger til mine klienter er noget de kan stole på.

    Hilsen
    Jane Venø

  40. Dorte / aug 3 2010

    Blot til jeres info, så er der en helt ny problemstilling på vej, nemlig mælk og kød fra klonede køer – se her: http://www.dailymail.co.uk/news/article-1299509/Cloned-cows-milk-sale-Britain-Investigation-dairy-farmers-admission.html

  41. Thomas Danielsen / jul 14 2010

    Mht. spørgsmålet om proteinpulver: Er det generelt kun kaseinen i mælken, som er skadelig, eller er der også andre problemområder?? (Ud over nævnte problem om proteinet)

  42. troels / jul 7 2010

    Kære Thomas Danielsen
    Tak for dit spørgsmål. Vi har ikke skrevet om det i bogen, men det er vist, at valleprotein øger mængden af insulin i kroppen. Det er uheldigt, fordi det efterhånden mindsker insulinets gavnlige virkninger i kroppen. Man siger, at kroppen udvikler insulinresistens. Og insulinresistens kan bl.a. føre til gammelmandssukkersyge – type 2 diabetes.
    TVØ

  43. Thomas Danielsen / jul 6 2010

    Hej Nomilk

    Jeg har et spørgsmål omkring proteiner i mælken:

    Jeg styrketræner, og tager gerne proteinpulver efter træning.. I forvejen drikker jeg ca. en halv liter mælk om dagen, og supplerer resten op med rismælk..

    Mit spørgsmål er til det proteinpulver de fleste styrkeløftere tager: Det er jo i 99% af tilfældene valleprotein, som jo kommer fra køer.. Er dette lige så skadeligt som at drikke mælk?? Min lokale helsam mener det ikke, men jeg er lidt i tvivl.. Så vidt jeg ved er der ikke kasein i valleprotein-pulveret.. Håber I kan hjælpe.

    På forhånd tak

    Thomas Danielsen

  44. troels / maj 4 2010

    Kære Bodil Smith
    Vi er glade for, at du har kunnet lide madbogen. Du kan bare komme til seminaret. Det koster ikke noget. Lokalet er 3.13.
    TVØ.

  45. Bodil Smith / maj 3 2010

    Kære alle tre forfattere

    Jeg har været meget glad for bogen: Hvad er det du spiser?, og er derfor meget interesseret i den nye bog. Jeg har i mange år været meget skeptisk overfor det anbefalede mælkeproduktindtag her i landet og endnu mere overfor at eksportere anbefalingerne til Asien og Afrika. Derfor vil jeg gerne deltage i miniseminaret på Landbohøjskolen onsdag den 19. maj. Hvis man skal melde sig til, er det hermed gjort. Jeg vil gerne vide i hvilket lokale på Landbohøjskolen, det foregår.

    Med venlig hilsen

    Bodil Smith

Skriv en kommentar