Videnskab.dk og mælkedebat

Sybille Hildebrandt har på Videnskab.dk lavet en længere artikel om vores bog: “Mælk og sundhed – hvad er det, du drikker?” Det er vi glade for, men artiklen er ensidig og den behandling, vi har fået, er ikke fair og ikke saglig. Faktisk fik vi ikke engang lejlighed til at godkende de citater, der er bragt i artiklen.Unfair og usaglig artikel

TVØ er citeret nogle gange, men citaterne er fordrejede, så vi kommer til at stå i et dårligt lys. Et par eksempler: TVØ blev spurgt, hvor vi havde fundet vores oplysninger, og svarede: “på Medscape”. Det er der, alle læger og forskere i sundhed finder videnskabelige artikler. Det er i Sybilles artikel blevet til, “Han forklarer, at han og hans medforfattere har jagtet forskellige informationer via søgemaskiner på nettet.” Det giver billedet af, at vi har sanket, hvad vi kunne finde, på forskellige hjemmesider. Det er ikke tilfældet. Vi har kun brugt artikler fra anerkendte videnskabelige tidsskrifter, og vi har haft artiklerne hjemme og vurderet, om de virkede troværdige.

TVØ blev spurgt, hvad vi havde gjort, hvis der manglede informationer. Han gjorde rede for, at vi i det historiske afsnit havde været nødt til at resonere os frem, fordi vi ikke havde kunne finde oplysninger om bl.a. indholdet af IGF-1 og omega-3 fedtsyrer i mælk i tidligere tider. Det blev i Sybilles udlægning til: “på de områder, hvor vi ikke har kunnet finde noget litteratur, har vi resoneret os frem til nogle sammenhænge ud fra vores egne iagttagelser,« siger han”. Igen helt misvisende og så negativt overfor os, at det endog har fået nogen til at påstå, at vi beskæftiger os med ren overtro (http://ateisme.wordpress.com/2010/05/19/dansk-overtro-om-m%C3%A6lk/). TVØ har aldrig sagt, at vi har resoneret os frem til nogen sammenhænge og slet ikke ud fra egne iagttagelser. I øvrigt står det tydeligt i bogen, de steder, hvor vi har været nødt til at resonere, og hvilket ræsonnement vi har brugt.

Historien om svovlsyre

I et afsnit, der kaldes “Forkerte fakta” står der: “Et konkret eksempel er, at bogen påstår, at bestemte proteiner i mælk bliver omdannet til svovlsyre i fordøjelsesprocessen, hvilket skulle gøre blodet surt.

»Det er virkelig en misforståelse at anklage mælk for at gøre blodet surt. Der bliver ikke dannet svovlsyre, men svovlholdige aminosyrer, som er essentielle for barnets vækst. Får det dem ikke, får de mangelsymptomer og vokser ikke nok,« siger hun.” (Professor Hanne Frøkiær).

Forelagt, at en forsker havde sagt, at der ikke dannes svovlsyre fra svovlholdige aminosyrer, svarede TVØ, at det var et punkt, hvor han havde været i tvivl. I Sybilles artikel bliver det til at han tager kritikken til efterretning, som om han anerkender at en af bogens konklusioner er forkert, og indrømmelsen er specielt fremhævet.

Men vi har ikke skrevet, at mælk gør blodet surt, og henvisningen til barnets vækst et totalt skudt ved siden af. Det med svovlsyre optræder i forbindelse med afsnittet om knogleskørhed, der jo rammer ældre. Det er uomtvisteligt, at spiser man mange proteiner specielt dyriske med svovlholdige aminosyrer, giver det acidose (forsuring) i lettere eller sværere grad. Det eneste, der har været tvivl om for os, har været, om det går over svovlsyre eller måske svovlsyrling, og den tvivl er ikke forsvundet. Men det rokker ikke ved bogens konklusioner på det punkt, nemlig at svovlholdige proteiner f.eks. i ost medvirker til knogleskørhed p.g.a. acidosen, hvis de ikke opvejes af base.

Naive?

At den samlede front af mælkeforskere i dette land har kastet sig over bogen ud fra devisen: “Find 7 fejl”, kommer sådan set ikke bag på os, selvom vi måske er lidt benovede over, at vores lille bog kan vække så megen postyr. Vi er i øvrigt også lidt stolte over, at så mange forskeres minutiøse gennemlæsning af vores bog ikke har kunnet grave mere graverende ting frem end nogle trykfejl og den slags.

Men det er skuffende at en journalist og oven i købet på en videnskabshjemmeside ikke optræder mere professionelt. Det må være enhver journalists opgave at gengive begge parters synspunkter på en fair måde, og man skulle mene, at i betragtning af at videnskaben ideelt set stræber efter at finde Sandheden, så skulle det gælde i særlig høj grad for en videnskabsjournalist.

Men på det punkt er vi nok lidt for naive. Hvis man vover at sætte blot det mindste spørgsmålstegn ved vores nationalmyte om mælks sundhed, er man på forhånd stemplet som en tosse, der ikke har krav på en ordentlig behandling.

PS. Sybille Hildebrandt sendte citaterne til godkendelse d. 19/5 kl. 10.12. Artiklen blev sat på Videnskab.dk kl. 11.20. Det har levnet os lidt over en time til at reagere, på et tidspunkt hvor vi alle var på vej til København til præsentationen af vores bog. I betragtning af at interviewet blev lavet d. 12/5 er det heller ikke en fair og ordentlig måde at behandle folk på.

Ane Bodil Søgaard, Karen Østergaard og Troels V. Østergaard