Skip to content
feb 18 / troels

Prostatakræft og mælk

Man har længe haft mistanke om en sammenhæng mellem mælkeforbrug og kræft i prostata. Selv Fødevareinstituttet på DTU, der just ikke er kendt for skepsis overfor mælk, må i deres store rapport om mælk og sundhed indrømme, at meget tyder på en sammenhæng.
Nu er der så offentliggjort en undersøgelse fra Island (Tofadottir, J.E.: Milk Intake in Early Life and Risk of Advanced Prostate Cancer. Am. J. Epidemiol. (2011) doi: 10.1093/aje/kwr289 ), der ikke alene bekræfter sammenhængen mellem mælkedrikkeri og prostatakræft, men  sætter tal på.
Man har fulgt 8.8894 mænd født mellem 1907 og 1937 og registreret deres sygdomme og dødsårsager. Resultatet af det blev, at det ikke spillede en nævneværdig rolle for deres risiko for at få prostatakræft, om mændene boede i by eller på land.
En mindre gruppe på 2.268 mænd blev for ca. 25 år siden bedt om at svare på, om de drak mælk dagligt under deres opvækst eller kun en gang i mellem. Det var her, den store forskel i kræftrisiko viste sig: De, der drak mælk dagligt, havde 3,2 gange så høj risiko for at få alvorlig prostatakræft, som dem der ikke drak mælk dagligt.
Så er det vinhandleren i mig ikke kan lade være at spørge, om Kræftens Bekæmpelse glemmer mændene? Den gør meget ud af at skræmme kvinder fra at drikke vin, fordi alkohol skulle øge risikoen for brystkræft lidt (2 glas om dagen øger risikoen med 13%), men er tavs om mænds 320% større risiko for prostatakræft, når de drikker mælk under opvæksten.
Sundhedsstyrelsen er også tavs og det er lidt påfaldende. Burde den ikke gå ud med en advarsel mod at give unge drenge mælk, og burde den ikke forbyde reklamer for mælk i sportsklubber? De 320% er jo ikke en enlig svale, men et resultat, der ligger fint i tråd med en række tidligere undersøgelser.
TVØ.

Skriv en kommentar