Pas på knoglerne – tre spørgsmål til DR Sundheds kost- og motionsekspert
På dr.dk (http://www.dr.dk/sundhed/dinsundhed/Myter_om_kost_og_motion/2010/2010/0715142410.htm) giver Katja Maria Jackson 5 knoglevenlig råd. Dem er der ikke noget nyt i. Det er stadig mejeriprodukterne og kalcium, der er det vigtigste. Desuden nævner hun D-vitamin, motion, mindre alkohol og tobak og mindre kaffe, te og cola.
De sidste råd kan være fornuftige nok – ikke mindst rådet om D-vitamin som alle danskere får for lidt af bl.a. på grund af solforskrækkelsen. Men mælken… Katja Maria Jackson skriver bl.a. “Lad være med at hoppe på “jeg drikker ikke mælk”-bølgen, medminde du har en grundig viden inden for kost og selv kan planlægge hvordan du så får kalcium nok”. Hun og andre fra det etablerede system skylder os svar på spørgsmålet:
1) Hvorfor er knogleskørhed mere udbredt i lande, hvor man bruger meget mælk, end i lande hvor man kun bruger lidt?
Japanere, kinesere og andre asiater får stort set ikke anden mælk end deres moders, men har alligevel stærke knogler. I Kina er antallet af hoftebrud hos ældre kvinder (et tal der ofte bruges som mål for hvor udbredt knogleskørhed er i en befolkning) 3 pr. 100.000 personår for kvinder over 50. I Danmark er det tilsvarende tal 165. De øvrige nordiske lande, Tyskland, USA ligger på samme niveau, mens flere sydeuropæiske lande, hvor mælkeforbruget er mindre, ligger lavere. Italien f.eks. på 57. Det er svært at se, at et stort mælkeforbrug beskytter mod knogleskørhed.
2) Hvorfor nævner hun ikke protein?
Tallene ovenfor er fra en artikel (Frassetto, L.A. et al. 2000: Worldwide Incidence of Hip Fracture in Elderly Women. J.Geront. 55A M585-M592) der i virkeligheden har fokus et helt andet sted, nemlig på protein, eller rettere på forholdet mellem dyrisk protein og planteprotein. Vi har skrevet udførligt om det i “Mælk og sundhed – Hvad er det, du drikker”, men skal lige gentage hovedkonklusionen: Antallet af hoftebrud stiger drastisk (ved sammenligning mellem forskellige lande), når mængden af dyrisk protein i kosten overstiger mængden af planteprotein.
Danskerne spiser dobbelt så meget dyrisk protein som planteprotein. I den situation lyder det som et rigtig dårligt råd at anbefale endnu mere dyrisk protein.
3) Hvad med syrer og baser?
Katja Maria Jackson nævner at cola er farlig for knoglerne, fordi den indeholder fosforsyre, der afkalker dem. Hvis hun mener, at syre skader knoglerne (hvad vi ikke er uenige i), må hun jo modsætningsvis også mene, at base at gavnligt for knoglerne. Det skal understreges, at kalcium ikke er en base, som KMJ synes at mene, når hun skriver: “Og det er kombinationen af for meget fosfor og for lidt kalcium der fører til osteoporose.”
Baserne findes bl.a. i grønsager, men ikke meget i dyriske produkter. Og det er nok den væsentligste forklaring på, at en overvejende vegetarisk kost beskytter mod knogleskørhed. Den opfattelse bestyrkes af, at der er flere videnskabelige artikler, der viser, at basen kalium bikarbonat nedsætter tabet af kalcium.
Kære Helena
Tak for dit input. Jeg kender ikke bogen, men den lyder meget spændende.
TVØ.
Det finns en mycket bra bok om osteoporos av Xandria Williams (bl a kemist, nutritionist) “Stärk ditt skelett – förebygg benskörhet med rätt kost och träning”. I Sverige ges den ut på Valentin förlag 2002. ISBN 91-7233-090-2
Hon menar att man inte ska äta mejeriprodukter. Hon förklarar varför kroppen gör sig av med kalcium. Hon förklarar tydligt vikten av att få i sig magnesium, vilket många glömmer osv. Läs mer på min site http://www.frisk.pånätet.se (ja, det ska vara svenskt å och ä….. : ). Där har jag lagt in info om er bok också.
Tack för att ni fortsätter att kämpa och få fler att förstå att komjölk är jättebra – för kalvarna. Inte för människan.
Hälsningar
Helena
Hej Leif
Til Mejeriforeningens påstande kan man svare følgende:
“Animalsk protein gør ikke blodet surt, fordi blodet har et enormt effektivt buffer-system”
Det er næsten rigtigt (blodets pH ændres faktisk lidt i sur retning ved den acidose, som de fleste i de vestlige lande har). Det, der gør påstanden totalt usaglig, er, at man ikke nævner, at knoglerne er den vigtigste del af buffersystemet. Når man belaster kroppen med syre, kan den kun hente base ét sted, nemlig i knoglerne, som langsomt opløses. I den sammenhæng er kalcium blot i overskud, og ekstra kalcium hjælper ikke. Ser man rent kemisk på det, vil ekstra kalcium blot hinde kroppen i at hente base i knoglerne og dermed hindre at syren neutraliseres.
“Man taber ikke knoglemasse af at drikke mælk”
Det har aldrig været vores påstand, at mælk giver knogleskørhed. I en befolkning, der i forvejen får for meget dyrisk protein og for lidt planteprotein, spiller et glas mælk fra eller til ingen rolle. Pointen er, at det gode råd i den situation ikke er mere dyrisk protein i form af ost, men flere grønsager der jo giver base.
“Kroppen påvirkes også af D-vitamin…”
Det er rigtigt, at D-vitamin er vigtigt, og det er rigtigt, at vi i Skandinavien får for lidt D-vitamin fra solen i vinterhalvåret, men det forklarer ikke forskellene i antal hoftebrud. Sammenligner man f.eks. Norge og Finland, ligger Norge på 187 og Finland på 94, selvom de to lande ligger lige højt mod nord. Til gengæld er forholdet mellem animalsk og vegetabilsk protein i de to landes kost forskellig, nemlig hhv. 1,7 og 1,5.
“Knogleskørhed er uhyre sjælden blandt afrikanere, der lever vestligt”
Vi har ikke set rapporter, der støtter den påstand. Til gengæld er der flere, der påpeger, at i takt med at befolkningerne i Asien begynder at leve mere vestligt, får de også mere knogleskørhed,
“Asiater og afrikanere bliver ikke gamle nok til at udvikle knogleskørhed”
De tal, vi har angivet, er pr. 100.000 personår for kvinder over 50 år. Det er altså ikke fordi kvinderne ikke bliver gamle nok til at få knogleskørhed, at Nigeria ligger på 1 hoftebrud pr. 100.000 personår for kvinder over 50 år. Til gengæld spiser de 5 gange så meget planteprotein som dyrisk protein.
TVØ.
Hej Troels!
Det etablerede system – i dette tilfælde Mejeriforeningen – vil svare følgende på dine 3 spørgsmål:
En påstand lyder, at animalsk protein, som findes i mælk, gør blodet surt og kan forårsage et syreangreb på knoglerne, og til det skriver Mejeriforeningen:
»Nej, blodet bliver ikke surt. Blodet har et enormt effektivt “buffer-system”. Det bliver ikke surt, før man er ude i diabetisk chok.«
Til det, at man iflg. mælkeskeptikerne skulle tabe knoglemasse af at drikke mælk, skriver Mejeriforeningen:
»Nej, man taber ikke knoglemasse af at drikke mælk. Man kan konkret måle udskillelsen af kalk i urinen, men samtidig optager kroppen ekstra kalcium fra tarmen, og ingen studier viser, at mælk skulle bevirke knogletab.«
Og når vi i nordeuropæiske lande har mere knogleskørhed end i afrikanske og asiatiske lande, er der ikke en direkte årsagssammenhæng:
»Kroppen påvirkes også af sollyset,« forklarer Mejeriforeningen, »ud over kosten. Det er et velkendt faktum, at Solen er en væsentlig kilde til D-vitamin. Strålerne omdannes til D-vitamin i huden. I Skandinavien kan det ikke lade sig gøre i vinterhalvåret, hvor Solen ikke står højt nok på himlen til at danne nok UVB-stråler, og særligt ikke i Norge, hvor der er særlig lidt sol i en lang periode hen over året. For lav D-vitaminstatur betyder ringere kalciumoptagelse, men også mindre muskelkraft og dermed øget risiko for fald.
De vigtigste risikofaktorer i udviklingen af knogleskørhed er desuden arvelig disposition og høj alder. For eksempel forekommer knogleskørhed uhyre sjældent hos afrikanere, selv om de lever i vestlig kultur og spiser vestlig mad, inklusive mælk,« forklarer Mejeriforeningen.
Og endelig kommer en særdeles kompleks faktor som genetik ind i billedet – vores versus asiateres eller afrikaneres.
Endelig er den gennemsnitlige levealder væsentlig lavere såvel i Afrika som i Asien, end den er i Norden, hvor befolkningen hører til blandt verdens længstlevende. Knogleskørhed forekommer oftest hos ældre mennesker – populært sagt bliver asiatere og afrikanere ikke gamle nok til at nå at udvikle alvorlig osteoporose, mens der er god tid til det her i Norden.
(Fra slutningen af en radioudsendelse først i februar 2009 http://www.dr.dk/P1/Apropos/Udsendelser/2009/02/11155402.htm )