Skip to content
maj 8 / troels

Modermælkserstatning og diabetes – modermælkserstatning med komælk øger risikoen for sukkersyge

Man vælger 1.113 spædbørn, som har mindst én nær slægtning med sukkersyge og er genetisk disponeret for sygdommen. Og én ting mere: Deres mødre måtte ikke have mælk nok til at amme dem 100%.
Det er finske forskere(1), der har brugt de mange spædbørn som forsøgspersoner.  De blev delt i tre grupper, hvor den ene fik almindelig modermælkserstatning, som jo er baseret på komælk og som indeholdt mælkens proteiner i form af kasein og valleproteiner, den anden en modermælkserstatning baseret på hydrolyseret valle og den tredje modermælkserstatning baseret på valle fri for ko-insulin. Når man hydrolyserer et protein skæres molekylerne så at sige i mindre stykker, så der ikke længere er intakt protein i modermælkserstatningen.

Deres forsøg var det, man kalder dobbelt blindt. Det vil sige, at hverken mødrene eller forskerne vidste, hvilke børn der fik hvilken type modermælkserstatning i de seks måneder forsøget løb. Hvor mange af børnene, der rent faktisk vil få diabetes, ved man ikke. I stedet for at vente på, at sygdommen evt. skulle udvikle sig, målte forskerne forskellige stoffer, som man ved findes i blodet, før sygdommen bryder ud. Det skete da børnene var hhv. 3, 6, 12, 24 og 36 måneder.

Resultatet var, at de børn, der fik modermælkserstatning baseret på hydrolyseret valle, havde 25% mindre risiko for sukkersyge, end dem der fik komælksbaseret modermælkserstatning. Og for gruppen, der fik modermælkserstatning baseret på hydrolyseret valle og uden ko-insulin, var risikoen hele 61% mindre.

Der er jo opsigtsvækkende resultater, der støtter mistanken om, at komælk er involveret i den diabetesepidemi, vi er midt i.
De samme forskere (2) har tidligere sammenlignet modermælkserstatning baseret på kasein med en baseret på hydrolyseret kasein. Resultatet af den undersøgelse var, at den hydrolyserede kasein gav 46% mindre risiko for sukkersyge end modermælkserstatning baseret på kasein.

Lidt spekulation

Forskerne kan ikke sige noget om, hvordan 100% amning påvirker børnenes risiko for at få sukkersyge. Man kan jo ikke bede en mor, der godt kan amme sit barn, om ikke at gøre det.  Men vores forventning er, at det ikke vil være meget bedre med hensyn til sukkersyge end modermælkserstatning baseret på komælk, hvis vel at mærke moderen selv drikker mælk og spiser mælkeprodukter i det omfang, man råder til. Som vi har beskrevet det i “Mælk og sundhed – hvad er det, du drikker”, så går mælkens proteiner i et vist omfang over i modermælken, og så er man lige vidt.

Vi tror, at diabetesepidemien et langt stykke vej skyldes, at indholdet af væksthormonet IGF-1 i mælken er gået op i takt med at køernes ydelse er presset i vejret, og at forbruget af mælk og mælkeprodukter også er steget. IGF-1 påvirker fosteret, så barnet bliver mere modtageligt for autoimmune sygdomme som diabetes. Det har vi også skrevet om i bogen.

En anden faktor er mælkemorfin (betakasomorfin) fra A1-mælk, der også er en risikofaktor for diabetes. Det stemmer godt med, at modermælkserstatning med kasein i undersøgelsen (2) viste sig farligere, end når kaseinen var hydrolyseret. Andelen af A1-mælk har været stigende, i takt med at de højtydende Holstein-Friesian køer har fortrængt f.eks. Jersey-køer, der overvejende laver A-2 mælk.

TVØ

1) Vaarala, O. et al 2012: Removal of Bovine Insulin From Cow’s Milk Formula and Early Initiation of Beta-Cell Autoimmunity in the FINDIA Pilot Study. Arch Pediatr Adolesc Med. Published online March 5, 2012. doi:10.1001/archpediatrics.2011.1559
2) Finnish TRIGR Study Group 2010: Dietary intervention in infancy and later signs of beta-cell autoimmunity. N Engl J Med. Nov 11;363(20):1900-8.

Skriv en kommentar