Fedmeepidemien: Man fylder folk med væksthormon og kan ikke forstå, at de vokser

Jo, vi dyrker for lidt motion, og jo, der ryger for meget usund mad indenbords, men måske er det ikke hele forklaringen på, at 600.000 danskere nu er overvægtige, måske har det også noget med væksthormonet IGF-1 at gøre.
Man er lovlig undskyldt, hvis man ikke lige ved, hvad IGF-1 er, men faktisk er det et hormon, som langt de fleste får i sig hver dag – uden at have bedt om det, endsige vide det. IGF-1 findes i komælk, fordi koens kalv skal vokse hurtigt. Det findes også i modermælk og i menneskekroppen i det hele taget. Her kommer det første problem: Menneske IGF-1 og ko IGF-1 er identiske. Altså virker IGF-1 fra komælk lige så godt som kroppens eget væksthormon. En kost rig på mælk øger mængden af IGF-1 med 10 – 20% hos voksne, men med 20 – 30% hos børn. Og spædbørn, der får modermælkserstatning, har 30% mere IGF-1 i blodet end spædbørn, der kun får modermælk.
Det er velkendt, at IGF-1 får knoglerne til at vokse – især bliver rørknoglerne i arme og ben lange. Meget mælk giver lange “ymerbørn”. Og de unge mennesker er blevet højere. I 2010 var mænd på session 10 cm højere end i 1930. Det er altså tydeligt, at befolkningen er udsat for væksthormonet i “terapeutiske” doser.
Væksthormonet lægger også grunden til fedme. Man ved, at IGF-1 øger antallet af celler, der bliver til fedtceller. Og er de først dannet, venter de kun på Cola og burgere for at fylde sig med fedt. Det starter allerede i moders liv, hvor for meget af væksthormonet får moderkagen til at vokse og dermed fosteret til at blive for stort. Børn med for høj fødselsvægt (over 4 kg) har øget risiko for fedme. Og yderligere dannes der flere fedtceller i fostre, der er udsat for meget IGF-1, hvad de bliver, hvis moderen får for meget mælk.
I USA indeholder mælken mere IGF-1 end her i Europa, fordi det er tilladt at sprøjte køerne med  kunstigt væksthormon (rBST) for at øge mælkeydelsen. I USA er fedmen værre end her.
Motion og kost gør det ikke alene, hvis man skal fedmeepidemien til livs. Man er nødt til at erkende sammenhængen mellem mælk og forøget IGF-1 og mellem IGF-1 og overvægt. Danskernes brug af mælk og mælkeprodukter skal sænkes drastisk, og al den skjulte mælk i form af mælkepulver mm. i alle mulige og umulige produkter skal væk. Men det sker ikke, så længe mejeriindustrien har så stor indflydelse på forskningen i fødevarer og sundhed, som tilfældet er. Og det sker ikke før lægerne opdager, at den mælk, der kommer ud af moderne køer, har en anden sammensætning, end dengang deres lærerbøger blev skrevet.
ABS, KØ, TVØ

Offentliggjort i Information 23/7 2011