Mælk og sundhed

Modermælkserstatning og diabetes – modermælkserstatning med komælk øger risikoen for sukkersyge

troels — Tue, 08 May 2012 11:10:45 +0000

Man vælger 1.113 spædbørn, som har mindst én nær slægtning med sukkersyge og er genetisk disponeret for sygdommen. Og én ting mere: Deres mødre måtte ikke have mælk nok til at amme dem 100%.
Det er finske forskere(1), der har brugt de mange spædbørn som forsøgspersoner. De blev delt i tre grupper, hvor den ene fik almindelig modermælkserstatning, som jo er baseret på komælk og som indeholdt mælkens proteiner i form af kasein og valleproteiner, den anden en modermælkserstatning baseret på hydrolyseret valle og den tredje modermælkserstatning baseret på valle fri for ko-insulin. Når man hydrolyserer et protein skæres molekylerne så at sige i mindre stykker, så der ikke længere er intakt protein i modermælkserstatningen.
Deres forsøg var det, man kalder dobbelt blindt. Det vil sige, at hverken mødrene eller forskerne vidste, hvilke børn der fik hvilken type modermælkserstatning i de seks måneder forsøget løb. Hvor mange af børnene, der rent faktisk vil få diabetes, ved man ikke. I stedet for at vente på, at sygdommen evt. skulle udvikle sig, målte forskerne forskellige stoffer, som man ved findes i blodet, før sygdommen bryder ud. Det skete da børnene var hhv. 3, 6, 12, 24 og 36 måneder.
Resultatet var, at de børn, der fik modermælkserstatning baseret på hydrolyseret valle, havde 25% mindre risiko for sukkersyge, end dem der fik komælksbaseret modermælkserstatning. Og for gruppen, der fik modermælkserstatning baseret på hydrolyseret valle og uden ko-insulin, var risikoen hele 61% mindre.
Der er jo opsigtsvækkende resultater, der støtter mistanken om, at komælk er involveret i den diabetesepidemi, vi er midt i.
De samme forskere (2) har tidligere sammenlignet modermælkserstatning baseret på kasein med en baseret på hydrolyseret kasein. Resultatet af den undersøgelse var, at den hydrolyserede kasein gav 46% mindre risiko for sukkersyge end modermælkserstatning baseret på kasein.

Lidt spekulation
Forskerne kan ikke sige noget om, hvordan 100% amning påvirker børnenes risiko for at få sukkersyge. Man kan jo ikke bede en mor, der godt kan amme sit barn, om ikke at gøre det. Men vores forventning er, at det ikke vil være meget bedre med hensyn til sukkersyge end modermælkserstatning baseret på komælk, hvis vel at mærke moderen selv drikker mælk og spiser mælkeprodukter i det omfang, man råder til. Som vi har beskrevet det i “Mælk og sundhed – hvad er det, du drikker”, så går mælkens proteiner i et vist omfang over i modermælken, og så er man lige vidt.
Vi tror, at diabetesepidemien et langt stykke vej skyldes, at indholdet af væksthormonet IGF-1 i mælken er gået op i takt med at køernes ydelse er presset i vejret, og at forbruget af mælk og mælkeprodukter også er steget. IGF-1 påvirker fosteret, så barnet bliver mere modtageligt for autoimmune sygdomme som diabetes. Det har vi også skrevet om i bogen.
En anden faktor er mælkemorfin (betakasomorfin) fra A1-mælk, der også er en risikofaktor for diabetes. Det stemmer godt med, at modermælkserstatning med kasein i undersøgelsen (2) viste sig farligere, end når kaseinen var hydrolyseret. Andelen af A1-mælk har været stigende, i takt med at de højtydende Holstein-Friesian køer har fortrængt f.eks. Jersey-køer, der overvejende laver A-2 mælk.
TVØ.
1) Vaarala, O. et al 2012: Removal of Bovine Insulin From Cow’s Milk Formula and Early Initiation of Beta-Cell Autoimmunity in the FINDIA Pilot Study. Arch Pediatr Adolesc Med. Published online March 5, 2012. doi:10.1001/archpediatrics.2011.1559
2) Finnish TRIGR Study Group 2010: Dietary intervention in infancy and later signs of beta-cell autoimmunity. N Engl J Med. Nov 11;363(20):1900-8.

Nu også på svensk

troels — Thu, 12 Apr 2012 06:58:43 +0000

Mælkebogen er blevet oversat til svensk af Pia Blomkvist og er nu sendt ud som e-bog. Den kan bl.a. fås hos www.adlibris.com.

TVØ.

Prostatakræft og mælk

troels — Sat, 18 Feb 2012 10:26:24 +0000

Man har længe haft mistanke om en sammenhæng mellem mælkeforbrug og kræft i prostata. Selv Fødevareinstituttet på DTU, der just ikke er kendt for skepsis overfor mælk, må i deres store rapport om mælk og sundhed indrømme, at meget tyder på en sammenhæng.
Nu er der så offentliggjort en undersøgelse fra Island (Tofadottir, J.E.: Milk Intake in Early Life and Risk of Advanced Prostate Cancer. Am. J. Epidemiol. (2011) doi: 10.1093/aje/kwr289 ), der ikke alene bekræfter sammenhængen mellem mælkedrikkeri og prostatakræft, men sætter tal på.
Man har fulgt 8.8894 mænd født mellem 1907 og 1937 og registreret deres sygdomme og dødsårsager. Resultatet af det blev, at det ikke spillede en nævneværdig rolle for deres risiko for at få prostatakræft, om mændene boede i by eller på land.
En mindre gruppe på 2.268 mænd blev for ca. 25 år siden bedt om at svare på, om de drak mælk dagligt under deres opvækst eller kun en gang i mellem. Det var her, den store forskel i kræftrisiko viste sig: De, der drak mælk dagligt, havde 3,2 gange så høj risiko for at få alvorlig prostatakræft, som dem der ikke drak mælk dagligt.
Så er det vinhandleren i mig ikke kan lade være at spørge, om Kræftens Bekæmpelse glemmer mændene? Den gør meget ud af at skræmme kvinder fra at drikke vin, fordi alkohol skulle øge risikoen for brystkræft lidt (2 glas om dagen øger risikoen med 13%), men er tavs om mænds 320% større risiko for prostatakræft, når de drikker mælk under opvæksten.
Sundhedsstyrelsen er også tavs og det er lidt påfaldende. Burde den ikke gå ud med en advarsel mod at give unge drenge mælk, og burde den ikke forbyde reklamer for mælk i sportsklubber? De 320% er jo ikke en enlig svale, men et resultat, der ligger fint i tråd med en række tidligere undersøgelser.
TVØ.

2. udgave er på gaden!

troels — Wed, 11 Jan 2012 07:46:35 +0000

Førsteudgaven af »Mælk og sundhed – hvad er det, du drikker?« blev udsat for massiv nedrakning fra bl.a. Arne Astrup (hvis økonomiske bånd til mejeriindustrien er velkendte), men det faglige indhold i kritikken var tyndt. I den nye udgave har vi svaret på den relevante kritik og uddybet nogle af de svagheder, som vore kritikere havde peget på.
Hovedkonklusionen er dog den samme: Holder man sig til forskning, der ikke er sponsoreret, tegner der sig et billede af mælk og mælkeprodukter som et alvorligt problem for folkesundheden.

Det er naturligvis en kontroversiel konklusion. Forestillingen om mælk som sundhedens kilde er så dybt indlejret i den danske folkesjæl, at de fleste simpelthen nægter at anerkende, at forestillingen kan så meget som diskuteres. Det mest almindelige argument til forsvar for mælk er, at vi danskere da altid har drukket mælk (hvilket ikke er rigtigt), og at mælken derfor ikke kan have noget at gøre med befolkningens stigende sygelighed.

Men det argument overser to vigtige udviklinger, der er sket gennem de sidste 20 – 30 år. For det første har landbrugets produktionsmetoder ændret sig drastisk, og det har haft indflydelse på mælkens sammensætning. Det vigtigste er, at fodring med majs i stedet for græs har ændret sammensætningen af fedtsyrer i mælken, og at den voldsomt forøgede mælkeydelse har øget mængden af væksthormoner i mælken. Og for det andet indtager befolkningen meget mere mælk skjult i pålæg, færdigretter osv. end tidligere.

Vi mener derfor, det er på høje tid med en uhildet diskussion af det sundhedsmæssige fornuftige i, at mælk og mælkeprodukter udgør så stor en del af danskernes kost, som tilfældet er.

Køb bogen, brug den som gave, og vær med til at sprede kendskabet til problemerne med mælk. Bare ét barn reddet fra sukkersyge er besværet værd!

TVØ.

Årets mandelgave!

troels — Sun, 27 Nov 2011 13:29:28 +0000

Nu kommer 2. udgave af »Mælk og Sundhed – Hvad er det, du drikker?«. Den er ikke klar fra trykkeriet, men vi forventer den inden jul, og den kan allerede nu bestilles på www.godset.dk.

Det har været interessant at følge reaktionerne på første udgave af vores bog. En samlet front af forskere fra institutioner, der får væsentlige midler fra mejeriindustrien, fandt damphammeren frem og gjorde hvad de kunne for at miskreditere bogen og os. Det var forventeligt – og det havde da også været lidt skuffende, hvis de ikke havde gjort det. Forskerne kastede sig over bogen ud fra devisen: »Find 7 fejl«, men når man ser, hvad de fandt, mener vi godt, vi kan være lidt stolte over, at så mange forskeres minutiøse gennemlæsning af vores bog ikke har kunnet grave mere graverende ting frem end nogle trykfejl og den slags.

Bandbullen blev lagt ud på videnskab.dk i en artikel med Sybille Hildebrandt som forfatter. Vi finder artiklen ensidig, og vi mener, at den behandling, vi fik, hverken var fair eller saglig. Faktisk fik vi ikke engang lejlighed til at godkende de citater, der er bragt i artiklen. Vores detaljerede svar på kritikken kan findes på www.nomilk.dk.

Vi klagede til pressenævnet, men fik naturligvis ikke medhold, bl.a. fordi videnskab.dk rettede de mest oplagte fejl. Det er altid noget, men på det tidspunkt var skaden sket, fordi den omtale vi fik i andre medier udelukkende var baseret på første version af artiklen på videnskab.dk.

Bogen fik en meget fin omtale af bibliotekernes lektør og står på 85 biblioteker, men ellers har det været meget småt med egentlig anmeldelser. De steder, bogen har været omtalt, har det været med overvægt af forskere til at jorde den. At vi så privat har fået mange positive tilkendegivelser er noget andet, selvom det selvfølgelig luner.

Der er ikke noget af det, vores kritikere har fremført, der har fået os til at tvivle på vores konklusioner. Og den litteratur vi er kommet forbi i den mellemliggende periode har også snarere forstærket vores bekymring for det høje mælkeforbrug i den vestlige verden end det modsatte. I den udgave, der foreligger nu, har vi dels forsøgt at uddybe nogle af de steder, hvor vore kritikere mente, vi havde taget fejl, dels har vi ført bogen ajour med den nyeste forskning.

Mælk på YouTube

troels — Sun, 06 Nov 2011 10:40:39 +0000

Der er flere anti-mælk videoer på YouTube, som det kan være meget sjovt – og måske endda oplysende – at se. Her er et par links:

Why Cows’ Milk is Unhealthy.

Dairy: 6 Reasons You Should Avoid It at all Costs
Milk – the deadly poison

Interview med Robert Cohen forfatter til bogen Milk – the deadly poison.

TVØ.

Cola-babyer eller mælkebamser

troels — Mon, 03 Oct 2011 15:00:50 +0000

Jeg lærte et nyt ord forleden: Cola-babyer. Det kalder man åbenbart de børn, der vejer over 4 kg ved fødslen. På lægelatin hedder det makrosomi, og det bliver man heller ikke klogere af. I den vestlige verden vejer 8 – 10% af alle nyfødte over 4 kg, og antallet er stigende.
Man ved tilsyneladende ikke meget om, hvorfor så mange fostre vokser sig for store. Navnet Cola-babyer antyder, at det har med den gravides usunde spisevaner med for meget sukker at gøre. Men det har jeg ikke kunnet finde belæg for. Og jeg kan sige, at erfaringen fra vores lille familie også er, at det ikke har med overforbrug af sukker at gøre.
Som lægestuderende var min kone meget bevidst om sin kost under graviditeten. Der var ikke noget med Cola eller andet der, men naturligvis rigelig med mælk og mælkeprodukter. Og det er måske snarere problemet. Man ved, at mødre, der føder overvægtige børn har mere af voksehormonet IGF-1 i blodet en andre mødre, og man ved at navlestrengsblod fra overvægtige børn har et forøget indhold af voksehormon.
I betragtning af, at et stort mælkeforbrug giver et øget indhold af hormonet i blodet, var det måske bedre at kalde børnene for mælkebamser? Som man kan læse her, har de stor risiko for at fortsætte som bamser livet igennem.
TVØ.

Fedmeepidemien: Man fylder folk med væksthormon og kan ikke forstå, at de vokser

troels — Sun, 24 Jul 2011 09:22:23 +0000

Jo, vi dyrker for lidt motion, og jo, der ryger for meget usund mad indenbords, men måske er det ikke hele forklaringen på, at 600.000 danskere nu er overvægtige, måske har det også noget med væksthormonet IGF-1 at gøre.
Man er lovlig undskyldt, hvis man ikke lige ved, hvad IGF-1 er, men faktisk er det et hormon, som langt de fleste får i sig hver dag – uden at have bedt om det, endsige vide det. IGF-1 findes i komælk, fordi koens kalv skal vokse hurtigt. Det findes også i modermælk og i menneskekroppen i det hele taget. Her kommer det første problem: Menneske IGF-1 og ko IGF-1 er identiske. Altså virker IGF-1 fra komælk lige så godt som kroppens eget væksthormon. En kost rig på mælk øger mængden af IGF-1 med 10 – 20% hos voksne, men med 20 – 30% hos børn. Og spædbørn, der får modermælkserstatning, har 30% mere IGF-1 i blodet end spædbørn, der kun får modermælk.
Det er velkendt, at IGF-1 får knoglerne til at vokse – især bliver rørknoglerne i arme og ben lange. Meget mælk giver lange “ymerbørn”. Og de unge mennesker er blevet højere. I 2010 var mænd på session 10 cm højere end i 1930. Det er altså tydeligt, at befolkningen er udsat for væksthormonet i “terapeutiske” doser.
Væksthormonet lægger også grunden til fedme. Man ved, at IGF-1 øger antallet af celler, der bliver til fedtceller. Og er de først dannet, venter de kun på Cola og burgere for at fylde sig med fedt. Det starter allerede i moders liv, hvor for meget af væksthormonet får moderkagen til at vokse og dermed fosteret til at blive for stort. Børn med for høj fødselsvægt (over 4 kg) har øget risiko for fedme. Og yderligere dannes der flere fedtceller i fostre, der er udsat for meget IGF-1, hvad de bliver, hvis moderen får for meget mælk.
I USA indeholder mælken mere IGF-1 end her i Europa, fordi det er tilladt at sprøjte køerne med kunstigt væksthormon (rBST) for at øge mælkeydelsen. I USA er fedmen værre end her.
Motion og kost gør det ikke alene, hvis man skal fedmeepidemien til livs. Man er nødt til at erkende sammenhængen mellem mælk og forøget IGF-1 og mellem IGF-1 og overvægt. Danskernes brug af mælk og mælkeprodukter skal sænkes drastisk, og al den skjulte mælk i form af mælkepulver mm. i alle mulige og umulige produkter skal væk. Men det sker ikke, så længe mejeriindustrien har så stor indflydelse på forskningen i fødevarer og sundhed, som tilfældet er. Og det sker ikke før lægerne opdager, at den mælk, der kommer ud af moderne køer, har en anden sammensætning, end dengang deres lærerbøger blev skrevet.
ABS, KØ, TVØ

Offentliggjort i Information 23/7 2011

Osteoporose: kalk hjælper ikke

troels — Mon, 11 Jul 2011 18:40:21 +0000

Osteoporose eller knogleskørhed er blevet en folkesygdom, der især rammer ældre kvinder, men også mænd kan få knogleskørhed. Det er en sygdom, der påfører en masse mennesker unødige lidelser, og som koster samfundet dyrt, bl.a. fordi en brækket hofte ofte er det, der sender den ældre på plejehjem.

Kalk, kalk, kalk har været mantraet fra myndigheder og læger som forebyggelse af knogleskørhed til trods for, at det i årevis har været kendt, at sygdommen er mest udbredt i de lande, hvor befolkningen drikker mest mælk. Og masser af kvinder drikker mælk, spiser ost og tager kalktabletter med eller uden D-vitamin, for at undgå osteoporose.

Nu har så endnu en undersøgelse vist, at det ikke hjælper. Denne gang er det forskere fra Uppsala Universitet, der har fulgt 61.433 kvinder født mellem 1914 og 1948 i 19 år. Man har styr på, hvor meget kalcium kvinderne har fået, og på hvilke knogler de har brækket. Jo mere osteoporose, jo letter brækker man en knogle. Det er typisk håndled eller ankler, og når det går rigtig galt en hofte.

Det viste sig, at af de kvinder, der fik mindre end 751 mg kalcium pr. dag, var der 17,2 pr. 1000 person-år, der fik hoftebrud. I gruppen 882 – 996 mg kalcium var tallet 14,0, altså et lille fald, men mere kalcium gav ikke færre knoglebrud. Faktisk havde de, der fik mere 1137 mg kalcium en større risikon for at brække hoften, end dem der fik mindst.

Nu også mod inkontinens og dårlig sædkvalitet

troels — Tue, 05 Jul 2011 06:59:18 +0000

Det er vigtigt at få tilstrækkelig med D-vitamin (og ikke ødelægge virkningen med for meget kalk, som vi har skrevet om andetsteds her på siden). D-vitamin beskytter mod kræft. Det er godt for knoglerne, og det er godt for immunforsvaret. Vitaminet styrker den glatte muskulatur, og da blærens lukkemuskel er glat, mindsker D-vitamin problemerne med inkontinens. Og så er der netop kommet en dansk undersøgelse, der viser, at D-vitamin øger mænds sædkvalitet.
Der er ikke tvivl om, at vi generelt får for lidt D-vitamin. Vitaminet dannes i huden, når solen skinner på den, men kun om sommeren, og kun hvis man ikke har smurt sig med faktorcreme. Der er ikke meget D-vitamin i kosten, og når vi nu har valgt at bo så højt mod nord, er der ikke meget andet at gøre, end at tage tilskud af D-vitamin.
Det store spørgsmål er så, hvor meget man skal tage. Her kommer det amerikanske endokrinologiske selskab (The Endocrine Society) til hjælp. De har netop udsendt en række anbefalinger om tilskud af D-vitamin. Helt kort anbefaler de til:

børn og unge indtil 18 år: 25 μg pr. dag.
voksne og gamle: 50 μg pr. dag.
gravide og ammende: 35 μg pr. dag.
fede børn og unge: 50 – 75 μg pr. dag
fede voksne: 100 – 150 μg pr. dag.

Næste spørgsmål er: kan man få for meget? En del forskere mener ikke, det er tilfældet, men Selskabet giver følgende maximumdoser:

børn op til 6 måneder: 25 μg pr. dag
børn mellem 6 måneder og 1 år: 35 μg pr. dag
børn mellem 1 og 3 år: 60 μg pr. dag
børn mellem 4 og 8 år: 75 μg pr. dag
alle andre: 100 μg pr. dag.

TVØ.