Førsteudgaven af »Mælk og sundhed – hvad er det, du drikker?« blev udsat for massiv nedrakning fra bl.a. Arne Astrup (hvis økonomiske bånd til mejeriindustrien er velkendte), men det faglige indhold i kritikken var tyndt. I den nye udgave har vi svaret på den relevante kritik og uddybet nogle af de svagheder, som vore kritikere havde peget på. læs mere…
Nu kommer 2. udgave af »Mælk og Sundhed – Hvad er det, du drikker?«. Den er ikke klar fra trykkeriet, men vi forventer den inden jul, og den kan allerede nu bestilles på www.godset.dk. læs mere…
Der er flere anti-mælk videoer på YouTube, som det kan være meget sjovt – og måske endda oplysende – at se. Her er et par links:
Dairy: 6 Reasons You Should Avoid It at all Costs
Milk – the deadly poison
Interview med Robert Cohen forfatter til bogen Milk – the deadly poison.
TVØ.
Jeg lærte et nyt ord forleden: Cola-babyer. Det kalder man åbenbart de børn, der vejer over 4 kg ved fødslen. På lægelatin hedder det makrosomi, og det bliver man heller ikke klogere af. I den vestlige verden vejer 8 – 10% af alle nyfødte over 4 kg, og antallet er stigende.
Man ved tilsyneladende ikke meget om, hvorfor så mange fostre vokser sig for store. Navnet Cola-babyer antyder, at det har med den gravides usunde spisevaner med for meget sukker at gøre. Men det har jeg ikke kunnet finde belæg for. Og jeg kan sige, at erfaringen fra vores lille familie også er, at det ikke har med overforbrug af sukker at gøre.
Som lægestuderende var min kone meget bevidst om sin kost under graviditeten. Der var ikke noget med Cola eller andet der, men naturligvis rigelig med mælk og mælkeprodukter. Og det er måske snarere problemet. Man ved, at mødre, der føder overvægtige børn har mere af voksehormonet IGF-1 i blodet en andre mødre, og man ved at navlestrengsblod fra overvægtige børn har et forøget indhold af voksehormon.
I betragtning af, at et stort mælkeforbrug giver et øget indhold af hormonet i blodet, var det måske bedre at kalde børnene for mælkebamser? Som man kan læse her, har de stor risiko for at fortsætte som bamser livet igennem.
TVØ.
Jo, vi dyrker for lidt motion, og jo, der ryger for meget usund mad indenbords, men måske er det ikke hele forklaringen på, at 600.000 danskere nu er overvægtige, måske har det også noget med væksthormonet IGF-1 at gøre. læs mere…
Osteoporose eller knogleskørhed er blevet en folkesygdom, der især rammer ældre kvinder, men også mænd kan få knogleskørhed. Det er en sygdom, der påfører en masse mennesker unødige lidelser, og som koster samfundet dyrt, bl.a. fordi en brækket hofte ofte er det, der sender den ældre på plejehjem.
Det er vigtigt at få tilstrækkelig med D-vitamin (og ikke ødelægge virkningen med for meget kalk, som vi har skrevet om andetsteds her på siden). D-vitamin beskytter mod kræft. Det er godt for knoglerne, og det er godt for immunforsvaret. Vitaminet styrker den glatte muskulatur, og da blærens lukkemuskel er glat, mindsker D-vitamin problemerne med inkontinens. Og så er der netop kommet en dansk undersøgelse, der viser, at D-vitamin øger mænds sædkvalitet.
Der er ikke tvivl om, at vi generelt får for lidt D-vitamin. Vitaminet dannes i huden, når solen skinner på den, men kun om sommeren, og kun hvis man ikke har smurt sig med faktorcreme. Der er ikke meget D-vitamin i kosten, og når vi nu har valgt at bo så højt mod nord, er der ikke meget andet at gøre, end at tage tilskud af D-vitamin.
Det store spørgsmål er så, hvor meget man skal tage. Her kommer det amerikanske endokrinologiske selskab (The Endocrine Society) til hjælp. De har netop udsendt en række anbefalinger om tilskud af D-vitamin. Helt kort anbefaler de til:
- børn og unge indtil 18 år: 25 μg pr. dag.
- voksne og gamle: 50 μg pr. dag.
- gravide og ammende: 35 μg pr. dag.
- fede børn og unge: 50 – 75 μg pr. dag
- fede voksne: 100 – 150 μg pr. dag.
Næste spørgsmål er: kan man få for meget? En del forskere mener ikke, det er tilfældet, men Selskabet giver følgende maximumdoser:
- børn op til 6 måneder: 25 μg pr. dag
- børn mellem 6 måneder og 1 år: 35 μg pr. dag
- børn mellem 1 og 3 år: 60 μg pr. dag
- børn mellem 4 og 8 år: 75 μg pr. dag
- alle andre: 100 μg pr. dag.
TVØ.
Kalktabletter har længe været anset for noget af det mest uskadelige. Man har brugt dem som placebo i afprøvning af medicin. Lægerne anbefaler pillerne i stride strømme til ældre, især kvinder, som forebyggelse mod knogleskørhed. Og vi har da også i »Hvad er det, du drikker« skrevet, at er man bekymret for ikke at få kalk (eller rettere kalcium) nok, skal man bare spise kalktabletter. Men det burde slutte nu. læs mere…
Lidt forbrugerinformation om stråling
Atomtragedien i Japan har nu også nået os. D. 25. marts meddeler Statens Institut for Strålebeskyttelse, at man har målt »ufarlige« mængder af radioaktive stoffer i dansk luftrum.
Instituttet fastslår, at »den målte mængde af radioaktivitet er så lav, at der slet ikke er tale om en sundhedsrisiko«, og at »koncentration svarer til mindre end en titusindedel af den baggrundsstråling, som vi dagligt udsættes for«.
I det seneste nummer af Forbrugerrådets blad Tænk er der en artikel, der advarer mod sojamælk. Det er en advarsel, vi kun kan være enige i. Men artiklen henviser til uddybende artikler på Tænks hjemmeside og der skriver man:
»Der er skrevet adskillige bøger, der anbefaler sojamælk, men vi har her udvalgt de tre mest omtalte i Danmark:
- Ninka-Bernadette Mauritson, Thorbjörg Hafsteinsdottir: Kernesund mad – som forvandler familien på få uger, Politikens Forlag, 2009.
- Ninka-Bernadette Mauritson: Kernesund familie sådan!, Politikens Forlag, 2008.
- Troels Østergaard, Karen Østergaard og Ane Bodil Søgaard: Mælk og sundhed – hvad er det, du drikker?, Books on Demand, 2010.«
Vi er selvfølgelig glade for omtalen, men lidt knotne over at man ikke har ulejliget sig med at checke, hvad vi faktisk skriver om sojamælk, nemlig: »I nogen situationer kan man bruge rismælk, havremælk eller sojamælk (sojamælk dog med forsigtighed af hensyn til risikoen for allergi).« Det var ordene – ikke just nogen uforbeholden anbefaling af sojamælk!
Mistanken om, at artiklernes forfatter (Anne Andersen) ikke har haft bogen i hånden, bestyrkes af at hun heller ikke får forfatternes rækkefølge rigtig (vi står i alfabetisk orden på titlebladet).
TVØ.
